Skip to main content

PHBibliotek: Kildekritik

Kurser

 > Metropols kurser

 > UCCs kurser
(Mange er skemalagte - spørg biblioteket)

Kilder

Kildekritik

Giv dine kildekritiske evner et boost!

Det er vigtigt at undersøge og vurdere troværdigheden og kvaliteten af de artikler, bøger eller websider, du finder.
Så undgår du misinformation eller direkte disinformation - Det at nogen bevidst forsøger at sprede forkerte informationer.  

Der er forskel på, hvad man skal undersøge alt efter om det er en bog, artikel, rapport eller en webside. Men fælles for dem alle er, at man skal huske at bruge sin sunde fornuft og forholde sig kritisk til indhold og afsender.


Så:

  • Undersøg afsenderen - hvem er personen, hvilke tilhørsforhold har personen
  • Stil spørgsmål til indholdet - evt. via en komparativ analyse
  • Undersøg de brugte referencer - hvad bygger indholdet på
  • Undersøg andres omtale af publikationen
  • hvor er publikationen udgivet



Bogen "Fup, fejl og fordrejninger: bliv din egen detektor" giver gode råd til hvordan man kan gennemskue og kontrollere de mange tal, fakta og statistikker, der bruges i samfundsdebatten, og afsløre fejl, fordrejninger og løgn.

 

Kvalitet og videnskabelighed

Kilders videnskabelighed
Kilder opstilles efter videnskabelighed/videnskabeligt niveau:

•    Fagfællevurderede/Peer reviewede bøger og artikler
•    Andre akademiske tekster, fx lærebøger, oversigtsartikler, monografier
•    Almene faglige skrifter, fx debatbøger, faglige artikler skrevet af fagets udøvere
•    Populærvidenskabelige artikler
•    Andre "hverdagstekster", fx aviser, ugeblade og brochurer

Mere om peer review
Peer review, også kaldet fagfællebedømmelse, er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i forskningsartikler.

Referencerne i de internationale databaser - fx. PubMed og Socindex - er som hovedregel fra tidsskrifter, der har en intern kvalitetskontrol i form af peer review.

Peer review er dog ingen garanti for artiklens videnskabelige niveau eller kvalitet. Vær derfor altid kritisk i din læsning


Sådan tjekker du om en artikel er peer reviewed:

Tjek tidsskriftet
Find tidsskriftets hjemmeside - fx via Google - og tjek tidsskriftets Aims & Scope (formål og målgruppe). Her vil du straks kunne se, hvilke typer faglige og videnskabelige artikler tidsskriftet optager, og om artiklerne i tidsskriftet er peer reviewed.

Tjek artiklen
Hvis der står "Accepted for publication" indikerer dette at artiklen er vurderet af et videnskabeligt panel, og at artiklen dermed er peer reviewed.

Peer review- processen beskrevet
Peer review af en forskningsartikel foretages efter at en forsker har indsendt sin artikel til et tidsskrift.

Tidsskriftredaktøren sender artiklen videre til bedømmelse (peer review), typisk af 1-3 forskere indenfor samme forskningsfelt som forfatteren. 

Herefter udarbejdes en rapport, der beskriver, hvilke ændringer, der evt. skal foretages i artiklen, før den kan publiceres (medmindre den forkastes).


Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til tidskriftredaktøren, der evt. sender den videre til yderligere peer review.

Herefter kan artiklen publiceres i tidsskrifter, og kaldes nu en peer reviewed artikel.

Offentliggjort den 1. maj 2014
Udgivet under Creative Commons 3.0 BY-NC-SA US licens. Licens, credits og kontaktinformation

Kildekritik på internettet

Websider er ikke skrevet i sten
Alt indhold på nettet kan ændre sig fra den ene dag til dan anden. Vælger du at bruge indholdet fra en webside i din opgave, er det utroligt vigtigt, at du tager screenshots af de sider/ indhold, du bruger samt noterer datoen for dit besøg i din kildehenvisning. Så kan du dokumentere, hvor du har din viden fra. Er en hjemmeside først ændret, kan du ikke finde tilbage igen.


Evaluering af websider
Der findes mange forskellige tjeklister til evaluering af hjemmesider og informationer.
Her er opstillet nogle af de vigtigste kriterier:


•    Ansvar
Hvem er ansvarlig
Er der kontaktoplysninger
Hvilket domæne benyttes, fx .edu (education), .gov (government), .org (organization), .com (commercial)

•    Formål
Hvad er formålet
Hvilken type information er der tale om

•    Troværdighed
Virker siden professionel, fx er der referencer eller links, er der stave-, taste- eller grammatikfejl

•    Aktualitet
Fungerer linksne på siden
Er informationerne forældede eller aktuelle

Tjeklister er ikke altid nok!
Tjeklistemetoden er ikke ufejlbarlig.
Det er ikke altid nok kun at bruge en tjekliste til at undersøge en webside. Du kan også blive nødt til at benytte komparativ kildeanalyse, dvs. sammenligne oplysningerne med andre kilder for at vurdere kvaliteten


Du skal også være opmærksom på det faktum, at man er tilbøjelig til at foretrække informationer som understøtter egne synsvinkler.

Wikipedia
Ikke alt hvad der står på Wikipedia er korrekt og pålidelig information. Alligevel kan Wikipedia være et fint sted at orientere sig i et emne.

Det er dog vigtigt at være meget kritisk mht. Wikipedia – alle kan skrive og rette i artiklerne så forfatteren er ikke altid identificerbar. Af den grund er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad det er informationerne skal bruges til, og om man kan finde disse informationer andre steder. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på at indholdet kan være ”farvet” af forfatterens egne holdninger.

Derfor anbefales det ikke at bruge Wikipedia som kilde i andre afsnit end indledningen, hvor du sætter scenen for din opgave. Men spørg altid din vejleder!


Husk:
•    Brug Wikipedia med omtanke og stol ikke blindt på oplysningerne.
•    Dobbelttjek oplysningerne i andre kilder.
•    Brug referencerne. Det er altid en god idé at gå til den primære kilde.