Biblioteket har oprettet adgang til Anthropology Plus.
Anthropology Plus samler i en ressource (base) bibliografierne Anthropological Literature fra Tozzer Library på Harvard University og Anthropological Index fra Royal Anthropological Institute og Museum of Mankind i England.
Der er referencer til artikler i tidsskrifter, serier og editerede bøger (samleværker) fra starten af 1900-tallet.
Fagdækningen i de ca. 2.500 indekserede tidsskrifter er antropologi i bredeste forstand, dvs. både kultur- og socialantropologi, fysisk antropologi, arkæologi, folklore og lingvistik.
Sammenlægningen af de to bibliografier, der siden ca. 1960 i et stort omfang har indekseret de samme tidsskrifter, gør at man ofte møder den samme reference to gange, dels fra Anthropological Literature fra Harvard og dels fra Anthropological Index fra England.
0 Comments.