Fysioterapeut

Danske Fysioterapeuter er fag- og interesseforening for over 11.000 fysioterapeuter.

Dansk Selskab for Fysioterapi er en paraplyorganisation for de 18 faggrupper og -fora under Danske Fysioterapeuter der har til formål at styrke det faglige samarbejdet mellem grupperne og tegne en tydelig profil af faggrupper og -fora for omverdenen.

Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet er det første af sin art i Danmark. Formålet er at udvikle, samle og synliggøre erfaringer med interprofessionel praksis i sundhedssektoren – både på uddannelsessteder og i det sundhedsfaglige arbejde i den primære, sekundære og tertiære sektor.

Mange relevante informationer - også for fysioterapeuter.

Her finder du en samlet alfabetisk liste over patientforeninger, i de fleste tilfælde med kontaktadresser og link til hjemmeside

Vidensråd for Forebyggelse er et uafhængigt råd, der arbejder med forebyggelse af sygdom og fremme af befolkningens sundhed i bred forstand. Vidensrådet har fokus på de sundhedsrisici og sundhedsfremmende faktorer, der betyder mest for danskernes sundhed.

Nationalt forskningsinstitut der forsker i folkesundhed. Der forskes i befolkningens sundhedsstilstand, og i hvordan befolkningen kan blive sundere, leve længere og undgå de store folkesygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme.

Adgangsberettiget til kandidatuddannelsen i fysioterapi er studerende, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (uddannet efter 1. september 2001) eller øvrige fysioterapeuter suppleret med en suppleringsuddannelse på 15 ECTS

Undervisningsprogram i anatomi

International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision

Den Danske Forskningsdatabase er en portal over den danske forskning, de danske forskere og de danske forskningsinstitutioner, herunder både universiteterne og professionshøjskolerne.

På denne side kan du finde en række kliniske retningslinjer, der er relevante for fysioterapeuter

Sundhedsstyrelsens side om Nationale kliniske retningslinjer. Se bl.a. på hvilke områder der er ved at blive udarbejdet en klinisk retningslinje. Se metoder til litteraturvurdering og dataekstraktion i afsnittet Metode.

Denne nettressursen i kunnskapsbasert praksis (KBP) lærer deg å finne, kritisk vurdere og å bruke forskningsbasert kunnskap slik at du kan ta kunnskapsbaserte beslutninger. Utarbeidet av Senter for kunnskapsbasert praksis, Høgskolen i Bergen (HiB) og Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten

Norsk national hjemmeside med links og viden inden for kvalitetsudvikling i sundhedssektoren. Prøv fx at se under Rehabilitering eller Barn & ungdom. Her finder du henvisninger til litteratur, værktøjer, projekter og nyheder.

Boldbaserede holdspil giver ældre mennesker i Danmark samme fysiske forbedringer som styrketræning. Men boldspil er klart bedst i forhold til at finde den indre motivation, der gør, at de ældre gider blive ved med at være fysisk aktive. Det skriver Københavns Universitet (KU) i en pressemeddelelse.
Det danske studie er accepteret til publikation i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

Der er næsten ikke grænser for, hvilke goder fysisk aktivitet kaster af sig. Det hjælper os med at tabe os, det kan forebygge sygdomme, det er godt for hjertet, og det hjælper muligvis mod depression.
Nu viser ny forskning endnu en fordel ved jævnlige besøg i fitnesscenteret, skriver The Huffington Post. Træning hjælper nemlig til at gøre vores stofskifte mere effektivt.
Det betyder mere præcist, at træning konverterer vores fedtceller fra det metabolsk inaktive ’hvide fedt’ til ’brunt fedt’, som forbrænder flere kalorier i stedet for at gemme på dem.

Den rette fysiske træning kan afhjælpe en lang række sygdomme, viser ny dansk forskning. Forskerne slår bl.a. slår fast, at cancerpatienter, der træner aktivt før og efter deres kræftforløb, har mindre risiko for, at kræften vender tilbage.

Der er hårdt brug for at få bragt danskernes morfikaforbrug ned, mener Per Sjøgren. Men hvordan kan man så hjælpe de mange danskere, der lider af kroniske smerter? Det arbejder andre forskere på at finde ud af.
Blandt andet forskes der intensivt i, hvordan kroniske smertepatienter kan få det bedre af at motionere. Forskning har nemlig vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt

Højintenstræning i sammenlagt en halv time om ugen gjorde en gruppe diabetikere markant sundere på bare otte uger. De tabte 18 procent af mavefedtet og blev bedre til at nedbryde sukker. Ingen medicin giver samme effekt

Et studie udført af forskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at kontormedarbejdere kan opleve markant færre smerter i nakke og skuldre, bedre udholdenhed og øget muskelstyrke, hvis de udfører målrettet styrketræning i arbejdstiden.

Sport giver overraskende hurtigt ændringer i din krop - både under huden og indenunder hovedskallen, tyder et nyt tvillinge-studie på.

Ny dansk forskning viser, at moderat løb giver længere levetid end intens løbetræning. Hardcore løbere lever ikke engang længere end helt stillesiddende personer, viser den nye undersøgelse

»Vi ved, at tung styrketræning hjælper patienter med seneproblemer som eksempelvis springerknæ og ømhed i achillessenen. Og så valgte vi at undersøge, om ikke også patienter med fasciitis plantaris kunne få glæde af den mulighed,« siger fysioterapeut og post.doc. ved Aalborg Universitet Michael Skovdal Rathleff

Det har ofte været debatteret, om mange timers motion er sundt for kroppen. I en ny dansk rapport konkluderer forskere, at det ikke er skadeligt at være en såkaldt ’supermotionist’.

Forskningen viser en markant smertereduktion i ømme muskler hos alle, der laver målrettet styrketræning af nakke/skulder muskulaturen én time om ugen. Og det er underordnet, om man træner i små, korte intervaller eller i ét, langt - effekten er den samme. Det viser resultaterne af ny forskning foretaget af Christoffer Højnicke Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Den nye metode kaldes ’tilpasset kognitiv funktionsrettet behandling’. Den indebærer både at lytte til, hvordan patienterne beskriver rygsmerterne, og så skræddersy et oplæg til at ændre negative forestillinger, samt lære de rigtige bevægelser

Et nyt NTNU-studie (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) af psykologiske fordele ved træning viser, at fysisk aktivitet i ungdomsårene påvirker vores humør senere i livet.
Forskerne har tidligere identificeret både fysiske langtidseffekter af træning og at fysisk aktivitet giver bedre humør kort tid efter træningen, men NTNU-studiet er det allerførste, som viser, at træning har en langtidseffekt på humøret.

Smerter i skuldre og nakke er en af de mest almindelige plager, der rammer moderne mennesker. Smerterne, der på fagsprog hører til gruppen af såkaldte muskel-/skelet-lidelser, er svære og dyre at behandle, blandt andet fordi forskere verden over på trods af en massiv forskningsindsats endnu ikke har klarlagt mekanismerne bag.
Forskere fra gruppen 'Fysisk Aktivitet og Præstationsevner' på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet er dog kommet et skridt tættere på at forstå nakke- og skuldersmerterne, og hvordan de opstår.

Mindre, men hårdere træning giver gevinst på både sundheds- og konditionskontoen hos utrænede og moderat trænede. Ny dansk forskning viser nu, at det samme gælder de såkaldte ’supermotionister’