Skip to main content
KP Bibliotek

Sygeplejerske

Præsentation

Nightingale (1820-1910) blev født i England og voksede op i en velhavende familie.

I 1851 tog Nightingale sin uddannelse som sygeplejerske ved den protestantiske sygeplejeorden Kaiserwerth i Tyskland. Hun blev kendt for sit virke i Krim-krigen i 1854-56, hvor hun medvirkede til bekæmpelse af dødeligheden og epidemiske sygdomme ved at indføre bedre hygiejne, sanitære forhold og ernæringsrigtig kost.

I 1860 oprettede hun en sygeplejeskole ved St. Thomas Hospital i London, der var den første af sin art oprettet i verdsligt regi.

Via aktivt lobbyarbejde og udgivelse af bøger og artikler medvirkede hun til reformer bl.a. indenfor det civile og militære hospitalsområde i England.

Nightingale skrev bogen ”Notes on Nursing” udgivet 1. gang i 1859 i England. Bogen blev hurtigt oversat til mange sprog og udkom på dansk første gang i 1860. Nightingale lagde vægt på menneskets behov for bl.a. ren luft og rent vand, lys, renlighed, ernæringsrigtig kost og æstetiske omgivelser. Hun kan kategoriseres som behovsteoretiker.

Nightingales tænkning om sygepleje blev forbillede for udviklingen i dansk sygepleje, og hun har inspireret mange sygeplejeteoretikere verden over.


Referencer:
Nightingale, Florence: Notes on Nursing. Bemærkninger om sygepleje. 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København 1995.
Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje, Munksgaard Danmark, København.

Forfattersøgning i bibliotekets base

Florence Nightingale

The Nurse Theorists: Portraits of Excellence

Lån filmene på biblioteket